fredag den 3. juni 2011

Dag 16 - Sarah

Dag 16 - Et billede af nogen som inspirerer dig.



Der er rigtig mange mennesker, der inspirerer mig. Min kæreste inspirerer mig. Både ved de ting, han gør, og de ting, jeg får lyst til at gøre, på grund af ham. Min mor inspirerer mig, fordi hun er sådan et fantastisk menneske og så givende og støttende.

Jeg har valgt det her billede, fordi jeg oprindeligt havde tænkt mig, at vælge min faster, Tante T (yes, det er internt), og da jeg så lige kiggede på de billeder, hun var tagget i, fandt jeg det her billede fra min mors 50 års fødselsdag.

Det her er rigtige kvinder! (Nr. 3 er måske ikke helt en kvinde endnu, men jeg tvivler ikke på, at hun, om nogle år, bliver ligeså fantastisk og stærk. Hun er allerede godt på vej!)

Kvinder, der har mærket livet, kæmpet, vundet og kommet ovenpå igen!
Kvinderne på billedet er; Mor nr. 2, Tante T, (mine kusine) og min anden faster.
Jeg har den dybeste respekt (og ikke mindst kærlighed) for dem alle tre. Dét kan der ikke herske nogen tvivl om.

Louise, dag 16

Et billede af nogen som inspirerer dig:


Jeg kan lige som fornemme på det hele, at jeg nok mangler mennesker i mit liv, eller det ville nogle nok mene. Jeg kan allerede sige nu, at farmor kommer til at være her mange gange, men hun fylder rigtig meget i mit liv, og har virkelig været der for mig igennem alt, og i sær de sidste 5 års sygdom. Hun er en utrolig stærk og fantastisk kvinde, og hvis jeg, når jeg bliver lige så gammel som hende, stadig har den livsenergi, ville jeg være ret glad.




Her ekspermiterer hun med koncept briller uden på solbriller.